Det ser ud til, at du bruger en ældre version af Internet Explorer, som ikke understøttes. Vi anbefaler, at du opdaterer din browser til den nyeste version af Microsoft Edge eller overvejer at bruge andre browsere som Chrome, Firefox eller Safari.

Støtte til pårørende > Sådan passer du dine kære

Sådan passer du dine kære

Det kan både være berigende og meningsfyldt at pleje sine kære, men det kan også være udfordrende og en belastning.1 Det kan være svært at tilpasse sig sin nye rolle som omsorgsperson. Du skal måske både passe din far eller mor, mens du samtidig skal finde tid til at være der for dine egne børn.2 Du har ikke bare påtaget dig en masse ansvar, du tager dig nu også af et menneske, der plejede at tage sig af dig. Eller måske passer du en ægtefælle, som bliver mere krævende og afhængig af dig. Forholdet føles måske ikke længere så ligeværdigt, Som tidligere. Uanset hvad, så er det helt normalt at blive vred2 – og både fysisk og mentalt udmattet. I dette afsnit får du hjælp til at håndtere din rolle som pårørende, mens du samtidig passer på dig selv.

Sådan støtter du en pårørende med fremskreden eller metastatisk brystkræft

Der er mange måder, du som omsorgsperson for et menneske med fremskreden eller metastatisk brystkræft, kan hjælpe på. Men husk, at den syge kan have svært ved at bede om hjælp. Spørg, hvad vedkommende har mest brug for. Du kan for eksempel sige: "Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig i dag?" eller "Hvad kan jeg gøre lige nu for at gøre det nemmere for dig?". Overvej at komme med specifikke forslag til, hvad du kan gøre, også selvom du ikke er sikker på, at det vil hjælpe: "Hvad skal jeg lave til aftensmad?" eller "Hvilke ærinder kan jeg løbe for dig?".3 På den måde behøver den syge ikke tænke over, hvad han eller hun har brug for.

Forskellige former for støtte

Du kan støtte den syge på mange måder, og den hjælp, der er behov for, afhænger af, hvad vedkommende har brug for på det pågældende tidspunkt. Den støtte, du giver, kan være praktisk eller følelsesmæssig. Praktisk støtte handler ofte om at "gøre" noget, mens følelsesmæssig støtte handler mere om at "være". Nedenfor kan du se en liste med eksempler på de forskellige former for støtte.4

Praktisk støtte

Praktisk støtte betyder at hjælpe på en aktiv måde. Det kan være at hjælpe til med det huslige arbejde, f.eks. handle ind, lave aftensmad eller vaske tøj. Praktisk støtte omfatter også at hjælpe den syge med at navigere rundt i sundhedsvæsenet og følge den anviste behandling.

Støtte i forbindelse med lægekonsultationer

En vigtig rolle for en pårørende er at støtte den syge i kommunikationen med behandlerteamet. Det kan gøres på mange måder:

  1. Sørg for at medbringe en kopi af laboratoriesvar, journal og scanningsbilleder til hver eneste konsultation.5
  2. Hjælp den syge med at skrive en liste med spørgsmål som forberedelse til konsultationer med lægen. Sørg i fællesskab for, at spørgsmålene bliver stillet og besvaret.6
  3. Tag notater i forbindelse med konsultationen. Så kan den syge bedre lytte til det, der bliver sagt, mens du skriver det ned. Efter konsultationen kan I sammen gennemgå notaterne.6
  4. Deltag aktivt i konsultationen ved at tage del i samtalen og stille spørgsmål.
  5. Hvis lægen udskriver en recept, skal du sikre dig, at du kan læse navn og dosering på medicinen. Spørg lægen, hvad medicinen er til, om der er bivirkninger, og hvordan du håndterer dem.5

Støtte i behandlingsforløbet

Som pårørende kan det være dig, der har ansvaret for at give den syge medicin. Det kan betyde, at du får fornyet recepter, henter medicinen, sørger for, at den syge tager medicinen som anvist, og at du taler med behandlerteamet om bivirkninger. Hvis du synes, det lyder som meget at holde styr på, så har du ret. Her er nogle tips til, hvordan du gør det nemmere at holde styr på behandlingsforløbet:

  1. Lav en medicinkalender, så den syge husker, hvilken medicin der skal tages, hvordan og hvornår.6 Det kan være i form af et skema, en elektronisk pilleæske med alarmer eller en app.
  2. Lav en liste over medicin. Skriv navnet på medicinen, medicinens formål, dosis, datoen for, hvornår den syge begyndte at tage medicinen, eventuelle bivirkninger eller problemer med medicinen samt navnet på den læge, der skrev recepten.5 Medtag også håndkøbsmedicin såsom kosttilskud og naturlægemidler.
  3. Skriv ned, hvis du bemærker eventuelle ændringer i den syges symptomer eller humør.5
  4. Når du henter medicin, skal du huske at kontrollere, at det er den syges navn, der står på mærkaten, og at det er den rigtige medicin og den korrekte dosis.5
  5. Mind den syge om, at der er en grund til, at lægen har ordineret medicinen. Forklar, at behandlingen kan reducere symptomer og sinke kræftens udvikling.

Følelsesmæssig støtte

Nogle gange er det eneste, du kan gøre, at lytte og være til stede. Lad den syge beklage sig, græde eller udtrykke vrede uden at dømme, opmuntre eller forsøge at løse problemet. Anerkend blot den syges følelser. Det kan virke helende at blive hørt og at få mulighed for at give udtryk for sine følelser.

Du kan også yde følelsesmæssig støtte ved at:

  • lytte til musik sammen8
  • se en sjov film sammen
  • spille kort
  • besøge venner og familie8
  • køre en tur ud i naturen sammen8

Nogle gange vil den syge måske gerne være alene. Måske er vedkommende træt af hele tiden at skulle holde modet oppe. Måske vil den syge gerne have lidt fred og ro til at være alene med sine tanker. Lad være med at tage det personligt. Man kan også drage omsorg ved at give den syge plads, hvis det er det, vedkommende har brug for. Send den syge en besked, hvor du fortæller hende/ham, hvor meget du elsker og holder af hende/ham. Mind den syge om, at du er der, hvis vedkommende har brug for det.

Hvor skal vi så hen?

REFERENCER

  1. Health in Aging Foundation. Tips for avoiding caregiver burnout. HealthinAging.org Tip Sheet. https://www.healthinaging.org/sites/default/files/media/pdf/HIA-TipSheet%20CaregiverBurnoutJune19_0.pdf. Lokaliseret den 4. november 2019.
  2. National Cancer Institute. Caring for the caregiver. https://www.cancer.gov/publications/patient-education/caring-for-the-caregiver.pdf. Lokaliseret den 4. november 2019.
  3. CaringBridge. 5 things to say to patients and caregivers besides “I’m So Sorry.” Caregiving. https://www.caringbridge.org/resources/what-to-say-to-patients/. Lokaliseret den 6. september 2019.
  4. National Cancer Institute. Support for caregivers of cancer patients. About Cancer. https://www.cancer.gov/about-cancer/coping/caregiver-support. Lokaliseret den 6. september 2019.
  5. Goodman S, Rabow M, Folkman S. Orientation to Caregiving: a Handbook for Family Caregivers of Patients With Brain Tumors. 2nd ed. San Francisco, CA: University of California, San Francisco; 2013.
  6. Cameron KA. Caregiver’s guide to medications and aging. Family Caregiver Alliance. https://www.caregiver.org/print/293. Lokaliseret den 7. september 2019.
  7. Giving Emotional Support to a Loved One
  8. Suby M. Activities to do with a sick loved one. Hospice of the Red River Valley. https://www.hrrv.org/blog/activities-to-do-with-a-sick-loved-one/. Lokaliseret den 9. september 2019.