Sådan opretholder du en god livskvalitet med metastatisk brystkræft > Sådan passer du på dig selv
Sådan passer du på dig selv
Det kan være hårdt at leve med fremskreden eller metastatisk brystkræft.1
Derfor er det særligt vigtigt, at du passer på dig selv. Men hvad vil det sige at passe på sig selv? Og hvordan kan du passe på dig selv, når der er så mange andre udfordringer, du skal tage dig af? Der er nogle enkle ting, du kan gøre hver dag for at føle dig bedre tilpas og opretholde en god livskvalitet, selvom du har fremskreden eller metastatisk brystkræft. Små ting, der trods alt kan gøre en stor forskel.
Slap af.
Når du slapper af, bliver det nemmere at håndtere udfordringer i dagligdagen og udfordringerne ved at leve med fremskreden eller metastatisk brystkræft.2
Det kan nogle gange være svært at slappe af. Men ligesom med så meget andet kræver det øvelse at lære at slappe af. Prøv nogle forskellige ting af, og se, hvad der fungerer bedst for dig.
Der er mange måder at slappe af på. Nogle har til formål at hjælpe dig med at hvile hjernen, og andre er beregnet til at få din krop til at slappe af. Da hjernen og kroppen er forbundne, findes der også mange metoder, der virker afslappende på både krop og sjæl. Her er et par, du kan prøve. Prøv at planlægge mindst én afslappende aktivitet hver dag. De fleste af aktiviteterne tager kun 15 minutter – men du behøver ikke stoppe der. Din hjerne og din krop vil takke dig, hvis du bliver ved i længere tid!
Slap af i hovedet
- Lav en åndedrætsøvelse. Prøv denne enkle øvelse.
- Lyt til beroligende musik. Find en behagelig stilling. Luk øjnene, og læg mærke til de forskellige musikinstrumenter, melodierne, omkvædet og de enkelte vers.
- Øv dig i mindfulness meditation ved at koncentrere dig om ting, der sker lige nu og her. Vær opmærksom på din vejrtrækning: er den hurtig, langsom, dyb eller overfladisk? Mærk dine muskler: er de spændte, eller slapper de af? Du kan også lytte til lydene omkring dig. Kan du høre trafik, børn, fugle eller slet ingenting? Læg mærke til lydene, som de kommer og går.3
- Brug visualisering til at forestille dig, at du er et andet sted. Forestil dig, at du befinder dig på et sted, hvor du føler dig rolig og afslappet – måske din yndlingsstrand, en skov eller en have. Brug dine sanser. Hvad kan du se? Hvad kan du høre? Hvad kan du lugte? Hvad kan du mærke? Hvad kan du smage?4
Tal med din kontaktsygeplejerske om, hvilke af disse aktiviteter der er mest relevante for dig.
Slap af i kroppen
- Vælg et par yogastillinger, som du nyder, og lav dem jævnligt.2
- Lav nogle lette udstrækningsøvelser. Stræk dine fingre og tæer, arme og ben eller din overkrop. Sid i en stol eller lig på gulvet – hvor det er mest behageligt for dig.2
- Lav en afspændingsøvelse. Prøv denne enkle øvelse.
- Gå en tur rundt i kvarteret, eller lav en anden let fysisk aktivitet; havearbejde og husligt arbejde tæller også!
- Bestil tid til en massage, eller få nogen til at nusse dig på ryggen.2
- Tag et varmt karbad: Tilsæt sæbe eller æteriske olier, hvis du har lyst. Mærk, hvordan vandet omslutter din krop. Læg mærke til boblerne og duften af de æteriske olier.
- Drik noget varmt uden alkohol eller koffein såsom urtete eller varm mælk. Læg mærke til, hvordan det føles, når du drikker det.
Brug din fysik2
Motion er et vigtigt element i at passe på dig selv.5 Det er godt for dit fysiske og mentale velbefindende. Smerter og træthed kan gøre det sværere at motionere, men motion har en positiv effekt på netop disse symptomer.5 Tal altid med din kontaktsygeplejerske, inden du begynder på et træningsprogram eller ændrer dit fysiske aktivitetsniveau.
Her er et par tips til motion:
- Prøv at indarbejde en eller anden form for motion i din hverdag. Overvej at lave noget husligt arbejde eller havearbejde.
- Motion behøver ikke at være lig med en tur i motionscenteret. Du kan nemt begynde med nogle lette eller moderate øvelser, som du kan lave derhjemme, såsom yoga eller tai-chi.
- Selv få minutters motion om dagen er godt for dig. Vær ikke for hård ved dig selv, hvis du ikke kan klare mere end det.
- Lav en øvelse, du nyder at lave. På den måde bliver motion noget, du glæder dig til, og så er det nemmere at holde fast i den gode vane.
- Husk også at hvile dig, så din krop får tid til at restituere.
- Vær opmærksom på dine symptomer. Hvis du ikke har det godt, skal du ikke motionere.
- Hvis du er usikker på, hvordan du kommer i gang, kan du søge råd hos din kontaktsygeplejerske.
Find et passende tempo
Det er vigtigt at holde et passende tempo hele dagen. Det gælder om at finde den rette balance mellem fysisk aktivitet og hvile. Hvile er vigtigt, fordi det giver din krop tid til at restituere. Husk, at selv i en travl hverdag kan det betale sig at holde en pause, fordi du så kan klare mere i længden.2
Det er også vigtigt at finde et passende tempo, når du er træt og energiforladt, hvilket er almindeligt for personer, der har fremskreden eller metastatisk brystkræft. Når du føler dig meget træt, er motion ofte det sidste, du har lyst til.
Her får du nogle tips til, hvordan du finder et passende tempo2:
- Prioriter dine daglige gøremål, og tag dig af de vigtigste først.
- Del en opgave op i mindre bidder. Start med et enkelt rum i stedet for at forsøge at gøre hele huset rent samme dag.
- Vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis der er noget, du ikke kan klare selv. Folk vil generelt gerne hjælpe.
Sov godt.
Vi værdsætter ofte ikke vores gode nattesøvn, før vi får søvnproblemer. Hvis vi ikke får den søvn, vi har brug for, kan det være svært at fungere i løbet af dagen. Det kan påvirke vores tanker, følelser og adfærd. Der findes mange typer søvnproblemer såsom6:
- Du kan have problemer med at falde i søvn.
- Du kan vågne om natten og have svært ved at falde i søvn igen.
- Du kan vågne tidligt om morgenen.
- Du kan mene, at du har sovet længe nok, men stadig føle dig træt.
Hvis du har søvnproblemer, får du her nogle tips til en bedre nattesøvn, så du kan få mere ud af din dag.

Hvor meget søvn har vi brug for?
Du har måske hørt, at otte timers søvn anses for at være tilpas, men alle er forskellige. For de fleste voksne anbefaler eksperterne alt fra seks til ti timers søvn hver nat. Ældre voksne har generelt brug for mindre søvn. Når man er i kræftbehandling, kan man blive mere træt og have brug for ekstra søvn.7 Du kan også have sværere ved at falde i søvn. Hvis du er plaget af træthed, har du muligvis også brug for mere søvn. Sov så meget, du kan, så din krop kan hvile ud. Tal med din kontaktsygeplejerske, hvis du ikke mener, du får søvn nok.7

Bedre søvnvaner
Hvis du ikke mener, du får nok søvn, kan du prøve disse tips. Nogle kan være nemmere at indføre end andre. Nogle ved måske allerede, hvad de skal lave om. Drikker du for eksempel meget kaffe om aftenen, bør du overveje at ændre det.7,8 For andre kan det være mindre indlysende, hvad der skal til, og derfor kan det være en god idé at prøve nogle forskellige råd for at finde ud af, hvad der virker.
Koffein⁷ ⁸
Koffein er en kraftig stimulans, der forstyrrer din nattesøvn. Det findes i te, kaffe, cola, nogle sportsdrikke, de fleste energidrikke, chokoladebarer og visse lægemidler.
- Prøv at undgå koffein op til seks timer inden sengetid.
- Hvis du gerne vil have noget varmt at drikke inden sengetid, kan du prøve koffeinfri kaffe, urtete eller en varm drik med mælk.
Alkohol⁷ ⁸
- Alkohol forstyrrer vores naturlige søvnrytme. Vi bliver ofte søvnige af alkohol, men efter lidt tid, begynder vi at føle os mere vågne. Derfor bliver anden halvdel af vores søvn mere rastløs, når vi har drukket alkohol.
- Drik mindre alkohol, særligt efter aftensmaden.
Mad⁸
- Regelmæssige måltider giver kroppen mulighed for at komme ind i en rytme, og dermed ved den også, hvornår det er sengetid.
- Prøv at spise aftensmad på samme tidspunkt, tre til fire timer før du går i seng.
- Hvis du godt kan lide et mellemmåltid, inden du går i seng, kan du prøve bananer eller mælkeprodukter såsom varm mælk. Det er fødevarer, der er rige på aminosyren tryptofan, som er med til at danne de stoffer i kroppen, der giver en god søvn.
Motion⁶ ⁷:
- Undersøgelser har vist, at regelmæssig motion giver en bedre søvn, fordi det udløser hormoner, der gør os søvnige.
- Det er dog bedst ikke at motionere mindst tre timer før sengetid, da det kan gøre dig mere vågen og øge dit energiniveau. Prøv i stedet at opretholde et passende aktivitetsniveau hele dagen.
Nikotin⁸
- Mange mener, at en cigaret får dem til at slappe af. Det er ikke rigtigt. Nikotin er, ligesom kaffe, en kraftig stimulans. Rygere har som regel en mere rastløs søvn end ikke-rygere.
- Hvis du ryger, skal du undgå at ryge inden for to til tre timer før sengetid.
Indretning af soveværelset⁸
- Indretningen af dit soveværelse kan have stor indflydelse på, hvor søvnig og afslappet du føler dig. Sørg for, at der er ro og mørkt, og at temperaturen passer til dig.
- Nogle mener, at baggrundsstøj, også kaldet hvid støj, hjælper dem med at falde i søvn. Hvid støj kan komme fra et klimaanlæg, en ventilator eller fra et specielt apparat, der producerer hvid støj. Det kan godt være, at det føles nemmere at falde i søvn med tv'et eller radioen tændt, men det kan faktisk gøre, at din søvn bliver mere rastløs. Når lyden ændrer sig, forhindrer det dig i at falde i dyb søvn, og det kan også vække dig flere gange i løbet af natten. Hvis du gerne vil falde i søvn med radioen tændt, så indstil en timer, så den slukker automatisk.
- Nogle ser konstant på uret, når de kæmper med at falde i søvn. Det kan øge uroen. Sørg for at anbringe ure ude af syne, og lad være med at kigge på dem.
Uro og anspændthed⁶ ⁷
- Når du bekymrer dig, bliver det sværere at falde i søvn. Brug lidt tid hver aften før sengetid på at skrive dine bekymringer ned og lægge en plan for, hvad du vil gøre ved dem næste dag. Hvis du vågner om natten, kan du så minde dig selv om, at du allerede har brugt tid på bekymringerne, og at det ikke vil hjælpe noget at bruge tid på dem nu.
- Få nogen til at nusse dig på ryggen eller massere dine fødder inden sengetid, så du bliver helt afslappet.
Søvnvaner
Kroppen forbinder fysiske tilstande (som søvnighed) med genstande eller steder (f.eks. soveværelset). Her er nogle tips til, hvordan du sikrer dig en mere afslappet søvn:
- Sov så meget, som din krop fortæller dig, at du har brug for, men når du er vågen, skal du forsøge at motionere mindst en gang om dagen, mindst to til tre timer før sengetid.7
- Hvis du ikke falder i søvn inden for 20 minutter, efter du er gået i seng, skal du stå op og gå ind i et andet rum. Brug tiden på rolige aktiviteter, der ikke kræver den store tankevirksomhed, indtil du begynder at føle dig søvnig. Gå så i seng igen.9 Gentag så mange gange, det er nødvendigt.
- Tag kun korte lure (under en time) i løbet af dagen, hvis det er nødvendigt, så du undgår, at de påvirker din nattesøvn.7
- Tag al ordineret smerte- eller sovemedicin på samme tid hver aften.7
- Undgå at bruge elektroniske enheder inden sengetid.8
- Tal med dit behandlerteam om afspændingsterapi, som kan hjælpe dig med at få en bedre nattesøvn.7
Føl dig tilpas i din egen krop
Din diagnose kan have ændret, hvordan du har det med din krop. Der kan være perioder, hvor dit udseende gør dig trist eller bekymret. Måske føler du dig mindre feminin. Det er helt normalt. Brystkræft og behandlingen heraf kan ændre din krop og dit udseende.
Derfor kan det være en god idé at tænke over, hvad du synes, det vil sige at være attraktiv eller feminin.
- Hvad gør folk attraktive? Er det udelukkende baseret på, hvordan de ser ud?
- Hvad gør en kvinde feminin? Kan du stadig føle dig feminin i din krop, som den er nu?
Det er vigtigt at huske på, at de negative tanker, vi har om vores kroppe, ikke nødvendigvis er sandheden. Vores partnere og dem omkring os er generelt mere accepterende over for vores kroppe, end vi selv er.
- Tal om, hvordan du har det med din krop med nogen, du føler dig tryg ved. Det kan være en god idé at skrive dine tanker ned i en dagbog og fortælle en anden om dem senere.10
- Tænk på de ting, du elsker ved din krop såsom dit smil, dine øjne eller din næse. Fokuser på de gode ting i stedet for at koncentrere dig om de ting, du ikke kan lide.11
- Erstat kritiske tanker med mere neutrale tanker. I stedet for at sige: "Mine bryster er grimme", kan du sige: "Jeg har operationsar på mine bryster".12
- Gå i tøj, som du føler dig godt tilpas i. Brug tøj, makeup og smykker til at fremhæve de fysiske egenskaber, du kan lide, f.eks. dine øjne. På den måde ser du godt ud og føler dig godt tilpas.12
- Sig positive ting om din krop, såsom:
- Jeg elsker og respekterer min krop.
- Jeg er mere end min krop.
- Min krop har fundet sig i meget, og den har brug for min støtte.
- Lad være med at sammenligne din krop med andres (eller med tiden, før du fik brystkræft).13
- Husk, at du er mere end din krop. Prøv at fokusere på dine kvaliteter, værdier og bedrifter.
Måske er du en god kok, en talentfuld forfatter eller en god ven.
Din krop har været og bliver udsat for meget, og den kan klare det. Hvorfor ikke fejre det? Din krop fortjener kærlighed og omsorg for alt, hvad den gennemgår. Her får du nogle tips til, hvordan du kan forkæle din krop:
- Få ordnet dine negle.
- Tag i spa, og få massage eller en ansigtsbehandling.
- Tag et langt karbad med duftende skum.
- Køb en lækker fugtighedscreme, og massér den ind i huden.
- Få en ny frisure.
- Forkæl dig selv med din yndlingsmad, eller spis på din yndlingsrestaurant.
Hvis du kæmper meget med din kropsbevidsthed i forbindelse med din brystkræftdiagnose og -behandling, findes der forskellige behandlingstilbud. Der findes psykologer og rådgivere, der specialiserer sig i problemer med kropsbevidstheden hos personer med en kræftdiagnose.14 Bed dit behandlerteam om en henvisning
Der findes også støttegrupper, der kan hjælpe. Her er nogle lokale links.
Sex og intimitet
Hvis du kæmper med problemer, der påvirker din seksualitet, skal du vide, at sex og intimitet kan være svært for mange kvinder med metastatisk brystkræft.15
Det er meget personligt, hvordan metastatisk brystkræft påvirker din seksualitet. Men kvinder med metastatisk brystkræft har ofte disse bekymringer til fælles:
- Ændringer i sexlyst, funktion og tilfredsstillelse15
- Problemer med kropsbevidsthed15
- Angst og depression15
Nogle af bivirkningerne ved behandlingen af brystkræft kan påvirke dit sexliv:
- Hormonbehandling kan for eksempel medføre reduceret sexlyst samt vaginale forandringer, der kan gøre samleje smertefuldt.15
- Kemoterapi og andre behandlinger for brystkræft kan føre til tidlig overgangsalder. Dette kan medføre ændringer i kroppen, der mindsker sexlysten.15
Tal med din læge om, hvordan du har det, så I kan finde frem til, hvad der er det bedste for dig.
Vær åben og ærlig om dine følelser over for din partner. I kan måske også have glæde af at tale med en parterapeut eller en sexolog.15
Hvis du er single, kan det være svært at fortælle potentielle nye partnere om din diagnose. Det kan hjælpe at gå langsomt frem med nye relationer.15
Fortæl din læge, hvis du er bekymret for din seksualitet. Lægen kan muligvis henvise dig til en terapeut eller en støttegruppe, der kan hjælpe dig.15
Hvor skal vi så hen?
REFERENCER
- Breastcancer.org. Depression or feeling unmotivated. https://www.breastcancer.org/tips/compliance/feelings. Lokaliseret den 3. november 2019.
- National Cancer Institute. Facing forward: life after cancer treatment. https://www.cancer.gov/publications/patient-education/life-after-treatment.pdf. Lokaliseret den 4. november 2019.
- HelpGuide.org. Benefits of mindfulness. A Harvard Health Article. https://www.helpguide.org/harvard/benefits-of-mindfulness.htm. Lokaliseret den 23. september 2019.
- Mentalhelp.net. Visualization and guided imagery techniques for stress reduction. Stress. https://www.mentalhelp.net/stress/visualization-and-guided-imagery-techniques-for-stress-reduction/. Lokaliseret den 23. september 2019.
- Cormie et al, 2018. Position Statement Summary. Clinical Oncology Society of Australia position statement on exercise in cancer care. Medical Journal of Australia, 209 (4), p. 184 – 187.
- Springboard Beyond Cancer. Sleep problems. Symptoms. https://survivorship.cancer.gov/springboard/symptoms/sleep-problems. Lokaliseret den 15. oktober 2019.
- American Cancer Society. Sleep problems. Treatment & Support. https://www.cancer.org/treatment/treatments-and-side-effects/physical-side-effects/sleep-problems.html. Lokaliseret den 15. oktober 2019.
- Snyder C. 8 steps to a restful night’s sleep. American Society of Clinical Oncology [blog]. https://www.cancer.net/blog/2016-05/8-steps-restful-nights-sleep. Lokaliseret den 15. oktober 2019.
- National Sleep Foundation. What to do when you can’t sleep. Insomnia. https://www.sleepfoundation.org/insomnia/treatment/what-do-when-you-cant-sleep. Lokaliseret den 23. september 2019.
- CancerCare. Breast cancer: coping with your changing feelings. https://www.cancercare.org/publications/88-breast_cancer_coping _with_your_changing_feelings. Lokaliseret den 18. september 2019.
- Living Beyond Breast Cancer. Guide to understanding HER2-positive breast cancer. https://www.lbbc.org/sites/default/files/HER2%20Final%202016.pdf. Lokaliseret den 4. november 2019.
- MD Anderson Cooper Center. Coping with appearance changes. https://www.cooperhealth.org/sites/default/files/pdfs/Coping%20with%20Appearance%20Changes.pdf. Lokaliseret den 4. november 2019.
- MD Anderson Cancer Center. Advice from other patients on preparing for chemotherapy. https://www.mdanderson.org/publications/cancerwise/advice-from-patients-on-preparing-for-chemotherapy.h00-158906178.html. Lokaliseret den 18. september 2019.
- Breastcancer.org. Program can help ease body image concerns and improve quality of life. https://www.breastcancer.org/research-news/easing-body-image-concerns-and-improving-qol. Lokaliseret den 11. december 2019.
- Susan G. Komen. Sexuality and intimacy. Survivorship Topics. https://ww5.komen.org/BreastCancer/SexandSexuality.html. Lokaliseret den 13. juli 2018.