Det ser ud til, at du bruger en ældre version af Internet Explorer, som ikke understøttes. Vi anbefaler, at du opdaterer din browser til den nyeste version af Microsoft Edge eller overvejer at bruge andre browsere som Chrome, Firefox eller Safari.

Støtte til pårørende >Sådan passer du på dig selv

Sådan passer du på dig selv

Det kan være overvældende, når én man elsker bliver syg. Du skal håndtere svære følelser, mere ansvar og mange nye oplysninger. Den konstante belastning kan over tid gøre dig anspændt eller ked af det.

Det er naturligt for pårørende at sætte deres egne behov til side og fokusere al deres opmærksomhed på den syge. Men det er ikke egoistisk at passe på dig selv. Faktisk kan det gøre dig til en bedre omsorgsperson. Er du ikke overbevist? Tænk blot på, hvad du ville sige til en pårørende ligesom dig: Du ville helt sikkert bede ham/hende om at passe på sig selv, ikke?

Her er nogle tips til, hvordan du passer på dig selv:

Slap af.

Når du slapper af, bliver det nemmere at håndtere udfordringer i dagligdagen og udfordringerne ved at leve med fremskreden eller metastatisk brystkræft.1

Det kan nogle gange være svært at slappe af. Men ligesom med så meget andet kræver det øvelse at lære at slappe af. Prøv nogle forskellige ting af, og se, hvad der fungerer bedst for dig.

Der er mange måder at slappe af på. Nogle øvelser er rettet mod at få din hjerne til at slappe af, andre har fokus på kroppen. Da hjernen og kroppen er forbundne, findes der også mange metoder, der virker afslappende på både krop og sjæl. Her er et par, du kan prøve:

Prøv at planlægge mindst én afslappende aktivitet hver dag. De fleste af aktiviteterne tager kun 15 minutter – men du behøver ikke stoppe der. Din hjerne og din krop vil takke dig, hvis du bliver ved i længere tid!

Slap af i hovedet

  • Lav en åndedrætsøvelse. Prøv denne enkle øvelse.
  • Lyt til beroligende musik. Find en behagelig stilling. Luk øjnene, og læg mærke til de forskellige musikinstrumenter, melodierne, omkvædet og de enkelte vers.
  • Øv dig i mindfulness meditation ved at koncentrere dig om ting, der sker lige nu og her. Vær opmærksom på din vejrtrækning: er den hurtig, langsom, dyb eller overfladisk? Mærk dine muskler: er de spændte, eller slapper de af? Du kan også lytte til lydene omkring dig. Kan du høre trafik, børn, fugle eller slet ingenting? Læg mærke til lydene, som de kommer og går.2
  • Brug visualisering til at forestille dig, at du er et andet sted. Forestil dig, at du befinder dig på et sted, hvor du føler dig rolig og afslappet – måske din yndlingsstrand, en skov eller en have. Brug dine sanser. Hvad kan du se? Hvad kan du høre? Hvad kan du lugte? Hvad kan du mærke? Hvad kan du smage?3

Slap af i kroppen

  • Vælg et par yogastillinger, som du nyder, og lav dem jævnligt.
  • Lav nogle lette udstrækningsøvelser. Stræk dine fingre og tæer, arme og ben eller din overkrop. Sid i en stol eller lig på gulvet – hvor det er mest behageligt for dig.
  • Lav en afspændingsøvelse. Prøv denne enkle øvelse.
  • Gå en tur rundt i kvarteret, eller lav en anden let fysisk aktivitet; havearbejde og husligt arbejde tæller også!
  • Bestil tid til en massage, eller få nogen til at nusse dig på ryggen.
  • Tag et varmt karbad: Tilsæt sæbe eller æteriske olier, hvis du har lyst. Mærk, hvordan vandet omslutter din krop. Læg mærke til boblerne og duften af de æteriske olier.
  • Drik noget varmt uden alkohol eller koffein såsom urtete eller varm mælk. Læg mærke til, hvordan det føles, når du drikker det.

Find et passende tempo.

Det er vigtigt at holde et passende tempo hele dagen. Det gælder om at finde den rette balance mellem fysisk aktivitet og hvile. Hvile er vigtigt, fordi det giver din krop tid til at restituere. Husk, at selv i en travl hverdag kan det betale sig at holde en pause, fordi du så kan klare mere i længden.

Det er også vigtigt at finde et passende tempo, når du er træt og energiforladt, hvilket er almindeligt for pårørende til mennesker med kræft. Når du føler dig meget træt, er motion ofte det sidste, du har lyst til. Når du har det sådan, kan du prøve disse tips til, hvordan du finder et passende tempo:

  • Prioriter dine daglige gøremål, og tag dig af de vigtigste først.4
  • Prioriter din tid og dine opgaver. Del dine opgaver op i fire områder: haster, haster ikke, vigtige og ikke vigtige. Koncentrer dig om de opgaver, der både haster og er vigtige.4,5
  • Del en opgave op i mindre bidder. Start med et enkelt rum i stedet for at forsøge at gøre hele huset rent samme dag.
  • Vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis der er noget, du ikke kan klare selv. Folk vil generelt gerne hjælpe. Tænk over, hvilke opgaver du kan uddelegere til en anden.6
empty-pixel

Forebyggelse af udbrændthed hos pårørende

Det kan være meget stressende at være pårørende. Hvis du ikke passer på dig selv, kan du ende med at blive udbrændt. En udbrændt pårørende er fysisk, følelsesmæssigt og mentalt udmattet af stress og belastningen ved at passe den syge.7 Omsorgspersoner, der er udbrændte, kan opleve træthed, stress, angst og depression. Nedenfor er der nogle tips til, hvordan du undgår at blive udbrændt:

  • Vær opmærksom på dine følelser. Det kan hjælpe at skrive dem ned i en dagbog.6 Hold øje med tegn på depression eller angst. Hvis de varer ved i mere end to uger, skal du tale med din læge.6
  • Brug tid på en produktiv og sund aktivitet. Du kan for eksempel lytte til musik, gå en tur, skrive i din dagbog, se dit yndlingsprogram på TV eller meditere.
  • Planlæg aktiviteter med venner og familie.
  • Sørg for at spise sundt, motionere, slappe af og nyde livet.8 Hvis du har brug for en pause, kan du overveje aflastning, også selvom det kun er et par timer om dagen.8
  • Find mening i plejen.9 Det kan være, at du er taknemlig over at kunne være der for den syge.6 Måske bliver jeres forhold stærkere. Det kan nogle gange ske, når man gennemgår en svær tid sammen. Når du finder en mening med det, kan det ofte være nemmere at håndtere plejen.6,9
  • Sørg for, at du har nogen at tale med. Det kan være en ven, et familiemedlem, en rådgiver eller en støttegruppe.6
  • Overvej at deltage i et kursus for pårørende.3 Mange organisationer tilbyder workshops og kurser (både online og fysiske kurser) for pårørende. Kurserne omhandler emner som stressreduktion, beslutningstagning, effektiv kommunikation med læger og forebyggelse af udbrændthed hos pårørende.10 Søg efter kurser for pårørende online, eller kontakt organisationerne direkte
  • Få kontakt til andre pårørende. Mange pårørende har gavn af kontakt med andre pårørende, som oplever det samme, som de gør.11 Selvom alle forløb er unikke, kan det være godt at snakke med andre, der har haft en lignende oplevelse – så føler man sig knap så alene. Du kan også lære, hvordan du håndterer rollen som pårørende bedre. Du kan søge efter støttegrupper online, eller du kan kontakte 

Kort sagt: Du skal ikke forsøge at klare det hele selv. Opbyg et netværk, der kan støtte dig, og bed om hjælp, når du har brug for det.

REFERENCER

  1. National Cancer Institute. Facing forward: life after cancer treatment. https://www.cancer.gov/publications/patient-education/life-after-treatment.pdf. Lokaliseret den 4. november 2019.
  2. HelpGuide.org. Benefits of mindfulness. A Harvard Health Article. https://www.helpguide.org/harvard/benefits-of-mindfulness.htm. Lokaliseret den 23. september 2019.
  3. MentalHelp.net. Visualization and guided imagery techniques for stress reduction. Stress. https://www.mentalhelp.net/stress/visualization-and-guided-imagery-techniques-for-stress-reduction/. Lokaliseret den 23. september 2019.
  4. Goodman S, Rabow M, Folkman S. Orientation to Caregiving: A Handbook for Family Caregivers of Patients With Brain Tumors. 2nd ed. San Francisco, CA: University of California, San Francisco; 2013.
  5. Covey, SR, Merrill, RA, Merrill RR. First Things First. New York, NY: Simon and Schuster, 1994.
  6. National Cancer Institute. Support for caregivers of cancer patients. About Cancer. hhttps://www.cancer.gov/about-cancer/coping/caregiver-support. Lokaliseret den 6. september 2019.
  7. Cleveland Clinic. Caregiver burnout. Health Library. https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/9225-caregiver-burnout. Lokaliseret den 6. september  2019.
  8. Health in Aging Foundation. Tips for avoiding caregiver burnout. HealthinAging.org Tip Sheet. https://www.healthinaging.org/sites/default/files/media/pdf/HIA-TipSheet%20CaregiverBurnoutJune19_0.pdf
  9. National Cancer Institute. Caring for the Caregiver. Bethesda, MD: National Cancer Institute; 2014. NIH publication 14-6219.
  10. Family Caregiver Alliance. Powerful tools for caregivers. Caregiver Education. https://www.caregiver.org/powerful-tools-caregivers-4. Lokaliseret den 8. september 2019.
  11. American Cancer Society. Caregiver resource guide: caring for a love one with cancer. https://www.cancer.org/content/dam/cancer-org/cancer-control/en/booklets-flyers/american-cancer-society-caregiver-resource-guide.pdf. Lokaliseret den 4. november 2019.